Skip to main content

Pelsjægerens hul i maven

Levende laboratorium
Levende laboratorium

Morten A. Skydsgaard

5. mar. 2019
2 min.

Der er få navngivne patienter i medicinhistorien. Enkelte er dog blevet berømte, fordi studiet af deres krop drev lægevidenskaben fremad og medførte afgørende nye erkendelser om organismens funktion. På fotografiet har man rekonstrueret torsoen af pelsdyrjægeren Alexis St. Martin (1802-1880), som ved et uheld blev ramt af et skud fra et haglgevær på en meters afstand i 1822. Ribben, lunge, mellemgulv og mave blev skadet, men efter ti måneders sygeleje overlevede den 20-årige mand – om end han måtte leve med en stor åbning mellem bugvæg og mavesæk.

Alexis St. Martins redningsmand blev militærkirurgen William Beaumont (1785-1853). Efter det lange sygeleje fik Beaumont lov til at eksperimentere med St. Martins mave gennem den åbentstående fistel. Den 1. august 1825 indførte han bl.a. følgende fødemidler hæftet til en silkesnor: Velhængt bøf, kogt bøf, råt grisekød, gammelt brød og snittet kål. En time senere trak Beaumont snoren ud og kunne iagttage, at kål og brød var halvt for- døjet, mens kødet var uforandret. En time senere var kål, brød og den kogte bøf fordøjet, mens de øvrige fødeemner krævede længere tid [1 s. 117-8].

Torso med hud og hår af den skudramte jæger Alexis St. Martin skabt af Michael Schultz (Medicinsk Museion/foto: Morten Skovgaard).

I de følgende otte år udforskede Beaumont pelsjægerens mave i mere end 200 eksperimenter, indtil St. Martin, som havde stiftet familie, frabad sig deltagelse i yderligere forsøg. Herefter skrev Beaumont sit legendariske værk »Experiments and observations on the gastric juice, and the physiology of digestion« (1833). I afhandlingen beskrives mavens peristaltik og mavesaftens indhold af saltsyre som en forklaring på, at fordøjelsen allerede begynder i mavesækken. Dengang var det banebrydende ny viden om menneskets mørklagte indre fysiologi – årtier før laboratoriemedicinens begyndelse. 

St. Martins »naturlige« stomi blev i 1900-tallet efterfulgt af den kirurgiske stomi og et behov for velfungerende stomiposer og for en velegnet kropslim, der kunne fæstne posen til huden. I 1954 udviklede sygeplejerske Elise Sørensen (1903-1977) en stomipose, som i et samarbejde med plastikposefabrikken Dansk Plastic Emballage blev til Coloplast og et stort dansk erhvervseventyr.

Der er stadig meget, som vi ikke forstår om sammenhængen mellem kost, bakterier, sind og krop. Men nysgerrigheden trives i udforskningen af menneskets fordøjelse og mikrobiologiske underverden, som udfoldes i udstillingen »Mind the gut« på Medicinsk Museion i Bredgade. 

Referencer

Litteratur

  1. Beaumont W. Experiments and observations on the gastric juice, and the physiology of digestion. Edinburgh: Maclachlan & Stewart, 1838.