Allergi og komælk til nyfødte

Sundhedsstyrelsen har med baggrund i retningslinje fra det europæiske allergiselskab anbefalet, at alle børn, der ammes, men har behov for tilskud af modermælkserstatning, gives højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning i første leveuge med henblik på at forebygge allergi mod komælksprotein (KMA) [1]. Retningslinjen er baseret på et arbejde [2], hvor 312 atopisk disponerede nyfødte, som ikke kunne fuldammes, blev randomiseret til enten komælksbaseret modermælkserstatning eller til aminosyrebaseret modermælkserstatning i minimum tre dage. Fødemiddelallergi var et sekundært outcome og skulle enten være påvist ved provokation eller ved anamnese med reaktion fra minimum et organsystem inden for minutter til få timer efter fødeindgift kombineret med påvist specifikt IgE mod det pågældende fødemiddel. Fødemiddelallergi blev evalueret som kumulativ forekomst ved toårsalderen. I alt 302 børn gennemførte studiet, og blandt børn suppleret med aminosyrebaseret modermælkserstatning blev 15,3% diagnosticeret med fødemiddelallergi, mens dette gjorde sig gældende for 38,4% af dem, der blev suppleret med almindelig modermælkserstatning. Tallene for KMA var lavere nemlig henholdsvis 0,7% og 6,6% (total 3,6%), men fortsat så høje, så de forekommer usandsynlige. Hertil kommer, at kun 4% fik diagnosen fødemiddelallergi bekræftet ved provokation, hvilket sætter yderligere spørgsmålstegn ved validiteten af resultaterne.

Andre er nået frem til helt andre resultater. Således fandtes i et randomiseret studie omfattende 216 børn, at indgift af komælksbaseret modermælkserstatning inden for første levedøgn sammenlignet med amning alene var associeret med en halveret risiko for atopisk sygdom [3], mens et andet randomiseret studie omfattende 1.533 børn viste, at eksposition for komælksprotein inden for de første tre levedøgn ikke havde effekt på hverken risikoen for atopisk sygdom eller på risikoen for sensibilisering [4].

I et prospektivt ikkeinterventionsstudie omfattende 13.019 børn, hvor diagnosen KMA blev bekræftet ved provokation i 73% af tilfældene, fandtes det, at børn, der var blevet eksponeret for komælksprotein inden for de første 14 levedage, havde en 19 gange lavere risiko for IgE-medieret KMA sammenlignet med dem, der var eksponeret senere. Hvis man kun inkluderede dem, der havde fået diagnosen bekræftet ved provokation, var risikoen 13 gange lavere. Forfatterne konkluderede, at tidlig eksposition for komælksprotein kunne føre til tolerance [5].

Evidensen vedrørende effekten af tidlig eksposition for komælksprotein er modstridende, og det fremgår heller ikke af det europæiske allergiselskabs retningslinje, hvordan tre dage er blevet til syv dage, og hvordan atopisk disponerede børn er blevet til alle børn.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om at undgå komælksbaseret modermælkserstatning i første leveuge med henblik på at forebygge KMA er ikke baseret på valid evidens og kan meget vel føre til øget forekomst af KMA hos små børn.