Cutting edge i klinisk kræftforskning

Kræftsygdomme er uden tvivl en af de væsentligste sundhedsudfordringer nationalt og globalt. Om bare 20 år vil minimum 47.000 danskere årligt blive ramt af kræft, og samtidig vil 70% flere leve med sygdommen. Parallelt med denne udvikling er der en massiv stigning i medicinudgifter inden for onkologien. Vi har derfor – mere end nogensinde før – brug for at koordinere og effektivisere forskningen i cancersygdomme. Løsningen skal ideelt set findes via samarbejde på tværs af fagområder og på tværs af sektorer, så de nye resultater kan komme patienterne til gavn. Denne løsning er et gennemgående emne i både de videnskabelige og de journalistiske artikler i dette temanummer med fokus på cutting edge inden for dansk kræftforskning. Der er videnskabelige artikler om cutting edge-klinisk forskning, der omhandler både nye terapeutiske tilgange på grundlag af teknologiske landvindinger og nye behandlinger på basis af landvindinger i forståelsen af immunsystemet. Vi har indlæg fra nationale forskere, der med en betydelig penetrans nationalt og internationalt har kunnet stille de nysgerrige spørgsmål, hvis besvarelse kommer til at rykke vores forståelse af cancerens grundpræmisser for at kunne vokse og metastasere og ikke mindst cancerens svagheder og immunsystemets centrale rolle hos den kræftsyge patient.

Der er ingen tvivl om, at den frie forskning vil bringe os frem i forståelsen af kræftsygdommene, uanset om den producerer resultater på kort sigt, og selv om det ikke fremstår tydeligt, hvilken gavn resultaterne vil have for patienterne. Enkelte af disse grundforskningsfremskridt har resulteret i banebrydende fund, der gør, at vi nu har brug for cutting edge-klinisk forskning, der kan accelerere translationen mellem grundforskningsresultaterne og klinikken. Dette ser vi i bl.a. ved fase I-enheder, der år for år bliver skarpere på at implementere nyere behandlinger og behandlingskombinationer i henhold til patientens individuelle tumor eller immunprofil. Der bliver anvendt nye forsøgsdesign, hvor man går væk fra det klassiske randomiserede studie og i stedet anvender studiedesign, der rubricerer patienter med cancer efter deres mutationer og ikke efter, hvilket organ canceren befinder sig i. Samtidig har vi forskergrupper, der undersøger »den anden vej«, nemlig velkendte sundhedsfremmende interventioner såsom muskeltræning og dennes effekt på patientens tumor og immunprofil. Den teknologiske udvikling giver ligeledes en afgørende acceleration inden for udvikling af nye højteknologiske behandlingsmuligheder af tumorer, uanset om de er placeret i huden, dybt i hjernen eller i de indre organer.

Et overordnet tema inden for både cutting edge-klinisk kræftforskning og grundforskning er en stadig udvikling af præcisionsmedicinske tilgange. Forskerne er i tiltagende grad optaget af at kunne identificere de unikke fænotypiske karakteristika på både patient- og tumorniveau. Dette vil kunne lede til en mere effektiv behandling, således at flest mulige patienter får effekt af behandlingen, og færrest mulige får bivirkninger. Dette vil med stor sandsynlighed også medføre en ressourcebesparelse. Dette temanummer præsenterer et mindre udpluk af dansk klinisk kræftforskning, hvor der er stillet skarpt på forskning, der ligger i front og er innovativ og »modig«. Tendensen er ikke til at tage fejl af. Der drejer sig om stærke miljøer, hvor man har for øje at forkorte vejen fra opdagelse til gavn for patienten. Samtidig er der også en fornemmelse af en manglende koordinering mellem grundforskningen og den kliniske forskning. Der er behov for at stimulere disse cutting edge-forskningsmiljøer ved at fremme nationale forskningsstrukturer og øge finansieringsmuligheder, der tilgodeser klyngedannelser med involvering af grundforskningsgrupper og kliniske forskere og samtidig have øje for en regulatorisk proces, der kan muliggøre hurtig og smidig implementering af nye resultater i klinikken.

God læselyst

Ismail Gögenur

Link til temasiden Cutting edge i klinisk kræftforskning